De mange muligheder med Chatfuel Broadcast
Chatfuel er et af de stærkeste platforme, der findes, når det gælder reach og interaktion i relation til modtageren. Uanset hvilken Chatbot, jeg har bygget, og uanset hvem afsenderen er, læser mellem 80-90 % af modtagerne beskederne. Ud af dem interagerer omkring 30-40 % på den ene eller anden måde efterfølgende med Chatbotten.

'Broadcast' værktøjet er dermed stærkere end både e-mail, SMS og push beskeder, hvis man ser på de overordnede statistikker for disse kommunikationsmidler.

Alene det er grund nok til at komme i gang med at benytte værktøjet hurtigst muligt. For at bevare det høje reach og få succes med interaktionen, er det dog vigtigt at man benytter ’Broadcast’ med omtanke, og i øvrigt altid giver modtageren mulighed for at afmelde sig Chatbotten.

Chatfuels ’Broadcast’ beskeder, manuelle såvel som automatiske, sendes altid via Messenger. Der er 5 forskellige ’Broadcast’ elementer i Chatfuel:
  • Subscribe
  • Send now 
  • Sequence 
  • Send later 
  • External source
Forstå Chatfuel broadcast funktioner
Subscribe

Før du kan engagere en ny bruger i dine Chatbot flow, skal brugeren enten have kommenteret et opslag på din facebook side, eller han skal have sendt dig en besked via Messenger på dit website eller på Facebook. Har han først gjort det, må vi kontakte ham uopfordret via Messenger de næste 24 timer.

Selv om målet med ens kommmunikation ofte vil være salg, vil jeg stærkt anbefale at man venter med salgsbudskaberne, og i stedet benytter lejligheden til at engagere brugeren i dialog.

Det magtfulde ved Chatbotten er nemlig, at den kan give brugeren mange forskellige muligheder og veje at følge. Det betyder at brugeren med sine valg undervejs, selv er med til at målrette kommunikationen i præcis den retning, han ønsker det.

Derved får man mulighed for at tilrettelægge budskabet meget specifikt til den pågældende brugers behov. Det er guld værd, og kan i sidste ende øge chancen for et salg, eller hvad der nu er målet med ens kommunikation.

For at vi kan indgå i en sådan dialog med brugeren, er det vigtigt at vi får tilladelse til at sende yderligere kommunikation. Det vil sige at vi skal have brugeren til at tilmelde sig – subscribe – Chatbotten. Når først personen har tilmeldt sig, må vi sende al den information vi vil, også efter de indledende 24 timer. Dog må informationen ikke indeholde reklame for 3. part.

Send now
Funktionen ’Send now’ betyder at du sender broadcasten med det samme til den målgruppe, du har valgt.

Du kan altid vælge mellem det segment, der hører under 24 timers reglen, samt det segment, der udgør dine reelle abonnenter (’Subscribers’).

Jeg kombinerer ofte mine ’subscribers’ med en ’attribut’, hvilket vil sige at jeg segmenterer yderligere, for at målrette informationen, og dermed gøre indholdet så relevant som muligt for modtagerne.

Sequence
Dette er en nyere funktion, som kan sammenlignes med email automations. Du laver en række Broadcast flows og angiver deres rækkefølge og interval. Funktionen er rigtig god og nem at opbygge.

Send later
’Send later’ kan bruges på forskellige måder. F.eks. kan man lave et Broadcast flow, der udsendes på en bestemt dato.

En anden mulighed er at lave et flow, der automatisk sættes i gang første gang en bruger aktiverer Chatbotten. Dette bruger jeg ofte til at få brugeren til at tilmelde sig andre kommunikationskanaler, som f.eks. e-mail eller push.

’Send later’ kan også benyttes når brugere tildeles en ’attribut’ i systemet. En attribut er et slags kendetegn for den pågældende bruger. Brugeren kan f.eks. have besøgt en blok i Chatbotten, der vedrører et bestemt kursus. Brugeren bliver herefter tagget med en ’kursusattribut’. Med ’Send later’ funktionen kan vi så sende relevant kursusinformation ud på et passende tidspunkt.

Jeg bruger også ’Send later’ funktionen til at broadcaste daglige nyheder indenfor relevante fagområder. I øjeblikket sender jeg følgende ud, som du er velkommen til at tilmelde dig:

Chatbot News (Engelsk) 
Online Marketing (Engelsk)
GTD (Engelsk)

External source
Med denne funktion kan du broadcaste informationer fra eksterne kilder. Dette kan være opdateringer fra websites, webshops , vejrtjenester, nyhedssites osv.

Vil du vide mere om Broadcast mulighederne i Chatfuel, er du velkommen til at kontakte mig her: https://m.me/contentflowdk?ref=LiveChat
FB Comments Will Be Here (placeholder)
Chatbot -Lær hvordan de bruges-
Få chatbot nyheder
Copyright MI Trade
Powered By ClickFunnels.com